top of page

Hvem er vi? 

Vi åbnede dørene til  kaffebaren i april 2019, og kun udviklet os siden. 

I dag udvælger vi omhyggeligt vores kaffe, importerer den selv, rister den i vores mikro-risteri og serverer den i vores kaffebar, som ligger på den gamle fiskerihavn i Ebeltoft.

 

Navnet Aoife er et irsk pigenavn, og det betyder “beautiful” eller “radiant”. Historien bag navnet har en stor betydning for os, da både Rasmus Jordt og Natacha Abrahamsen, som ejer Aoife Coffee, begge har boet i Irland. Det gav derfor helt naturlig mening at sætte et irsk præg på vores kaffebar, da Irland er et sted, der betyder meget for dem.

 

Når vi taler om Irland, er vi meget inspirerede af den irske land- og landbo-livsstil. Denne inspiration afspejles i både vores hverdag og i indretningen af kaffebaren, hvor vi bl.a. sælger outdoor livsstilsprodukter og hundeudstyr – alt sammen elementer, der skaber en autentisk og helhedsorienteret oplevelse for vores gæster.

 

Hos os er der plads til store Land Rovere parkeret foran døren, jagthunde, der slentrer ind og ud, og naturligvis store, slidte farmer boots – alt sammen en del af den stemning, vi har skabt her.

IMG_2286_VSCO.HEIC

Vores Kaffefilosofi: Smag, Bæredygtighed og Støtte til Små Farmere

Hos os handler kaffe ikke kun om at servere en god kop – det er en filosofi, der rummer smag, respekt for naturen og en ansvarlig tilgang til de mennesker, der dyrker den. 

Vi tror på, at kaffe skal smage godt, men også være produceret med omtanke for både miljøet og de lokalsamfund, der lever af kaffen.

 

Derfor arbejder vi målrettet på at støtte de små farmere og deres fællesskaber rundt om i verden. Gennem forskellige projekter, som vi er ved at etablere, ønsker vi at skabe langvarige partnerskaber, der ikke kun gavner os som kaffeelskere, men også de mennesker, der arbejder på markerne. Vi tror på fair og direkte handel, og vores mål er at sikre, at de, der dyrker kaffebønderne, får en fair pris for deres hårde arbejde, samtidig med at vi fremmer bæredygtige landbrugsmetoder.

 

Vores kaffeudvælgelse er bygget på smag, selvfølgelig, men også på en dyb respekt for den proces, der ligger bag hver enkelt bønne. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, samtidig med at vi prioriterer bæredygtige produktionsmetoder. Vi er overbeviste om, at det er muligt at kombinere en fantastisk smagsoplevelse med ansvarlige valg, som gavner både mennesker og planeten.

Vi støtter lokale 

I samarbejde med den lokale keramiker Ida Marie Peitersen har vi skabt unikke keramik kopper – både til salg på vores hylder og til at servere vores kaffe i. 

Hver kop er et kunstværk i sig selv og bærer sit eget specielle design. 

De fleste af kopperne prydes med smukke håndmalede motiver af havdyr eller skovdyr, hvilket giver dig ikke bare en kop, men et lille kunstværk til dit hjem.

 

Når du vælger en af vores kopper, får du et helt særligt stykke håndværk, der både er funktionelt og æstetisk. Den perfekte kop til at nyde din kaffe i.

 

Vi opdaterer løbende udvalget, så du kan finde nye, spændende kopper at vælge imellem hver gang du besøger os.

FullSizeRender_VSCO.HEIC
IMG_0909_VSCO.heic

Vores unikke Placering 

I gamle dage husede vores kaffebar det gamle fiskeauktionhus, hvor fiskere imellem handlede med fisk fundet i kattegat. 

Vores butik, Next Door, var dengang fryserummet, hvor fisken blev opbevaret. Lokalerne bærer stadig præg af deres historie, og vi gør en stor indsats for at bevare så mange af de originale detaljer som muligt, så vi kan give et glimt af fortiden samtidig med, at vi skaber noget nyt.

bottom of page